Turneringsstruktur

Børn som spiller golf har brug for udfordringer. Her kan turneringer være et supplement. Begynd med at arrangere kampe og matcher intern i klubben, men udvid gerne turneringsbegrebet ved at spille mod andre børn fra andre klubber. Husk blot at turneringsformen er tilpasset det enkelte barns niveau og behov.

Turneringer kan afvikles i klub-, distrikts- eller DGU regi. Fælles for turneringerne i distrikts- og DGU-regi er, at spillerne er inddelt aldersmæssigt og handicapmæssigt. I aldersinddelingen skelnes der mellem:

  • U-14
  • U-16
  • U-19

I handicapindelingen skelnes der mellem:

  • Elite
  • A
  • B
  • C
  • D
  • E

En række i en turnering kan godt indeholde flere spillere flere handicapgrupper. Fx er eliterækken i DGU's junior holdturneringen både for elite- og A-spillere.

Turneringer som afholdes i klubregi kan med fordel følge ovenstående alders- og handicapinddelingen. Ved at følge aldersinddelingen skabes der overblik over turneringsudbuddet for det enkelt barn. Ved at bruge handicapinddelingen kan man være med til at motivere børnene til blive bedre.

HER (pdf) kan du se et eksempel på hvordan man kan skabe et overbliksbillede af, hvilke turneringer det enkelte barn kan deltage i.