Turneringer i klubben

Det er vigtigt, at juniorerne kommer ud på banen og får prøvet at spille en masse forskellige turneringsformer. Det er derfor en god idé at finde en ugentligt tilbagevendende turneringsdag, hvor juniorerne ved, at de altid kan komme ud på banen og der altid er nogle at spille med. Du kan læse mere om de forskellige turneringsformer (pdf), som I kan prøve af i jeres klub.

Vi foreslår, at man hver anden uge lader juniorerne spille sin egen bold, og hver anden uge spiller en anderledes turneringsform, hvor det sociale fællesskab sættes i fokus. Den sidste dag i måneden afsluttes turneringen med fælles spisning og evt. præmieoverrækkelse fra månedens løb. Præmieoverrækkelsen kan man også vente med til sæsonafslutningen, hvor der uddeles præmier fra turneringerne og en evt. tilhørende rangliste.

 

Når juniorerene er klar til at spille turneringer uden for klubben (DGU's egne eller nogle af de 40-50 forskellige ranglisteturneringer) tager forældrene ofte med for at støtte deres junior. I den forbindelse har vi I DGU udarbejdet en forældrevejledning som gerne skulle sikre at oplevelsen bliver bedst mulig for alle. Den er klar til at printe og folde så den kan udleveres til alle forældre mv.