Ståtrold

 

MÅLGRUPPE

Præpubertet, pubertet og postpubertet

 

DET SKAL VI BRUGE

Kegler til markering af område

Alle deltagere

 

LAD OS KOMME I GANG

Der udvælges en fanger.

Fangeren "tikker" de andre ved at røre dem. Når man er fanget, stiller man sig i bredstående og kan befries ved, at en fri person kravler mellem benene på den fangne. Man har "helle", så længe man befinder sig mellem benene på en fanget.

Legen fortsætter, til alle er taget eller i eksempelvis 3 minutter, hvorefter der skiftes fanger.

Prøv evt andre befrielsesmetoder eller lav øvelsen som en makkerøvelse.